13. maj 2024
Skrevet af: Maj Bank

Ekstraordinær generalforsamling i Maj Bank A/S

Efter vedtægternes pkt. 5 indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Maj Bank A/S til afholdelse

tirsdag den 28. maj 2024, kl. 10:00

på selskabets hjemsted, Gammeltorv 18, 1457 København K, med følgende dagsorden:

  1. Tilføjelse af nyt binavn og ændring af selskabets vedtægter
  2. Bemyndigelse
  3. Godkendelse af opdatering af lønpolitik

Ad 1: Tilføjelse af nyt binavn og ændring af selskabets vedtægter

Det foreslås at tilføje binavnet ”Maj Invest Bank A/S”, herunder at der tilføjes et pkt. 1.2 i selskabets vedtægter, hvor følgende fremgår: ”Selskabets binavn er Maj Invest Bank A/S.”  Udkast til ændring af selskabets vedtægter er vedlagt som bilag 1.

Ad 2: Bemyndigelse

Det foreslås, at generalforsamlingen bemyndiger advokat, Thomas Moltke Thybo, med fuld substitutionsret til at anmelde binavnet og ændringen af selskabets vedtægter.

Ad 3: Godkendelse af opdatering af lønpolitik

Det foreslås, at den opdaterede lønpolitik godkendes. Lønpolitikken er blevet gennemgået og opdateret med væsentlige ændringer. Ændringerne indebærer bl.a., at der er fastsat klarere kriterier for tildeling af fast løn for alle ansatte og alle væsentlige risikotagere, samt at bankens forretningsstrategi, værdier, mål og langsigtede interesser i højere grad er afspejlet i politikken. Udkast til opdatering af lønpolitikken i en ren version og en mark-up version er vedlagt som bilag 2 og 3.

 

København, den 13. maj 2024

Maj Bank A/S

Bestyrelsen