31. marts 2021
Skrevet af: Maj Bank

Vækstaktier: Selskabernes indtjening skal vokse

De væsentlige spørgsmål, når teamet bag Maj Invest Vækstaktier investerer, er: Tjener selskabet penge, vokser indtjeningen, og vokser P/E samtidig? 

Maj Invest Vækstaktier har med en klar strategi om fokus på indtjeningsvækst slået sit benchmark siden lanceringen i 2017. Set over de seneste tre år har afdelingen gjort det bedst blandt alle børsnoterede danske investeringsforeningsafdelinger inden for globale aktier. Det viser tallene ultimo februar 2021.

”Vi er meget tilfredse med resultatet,” siger porteføljemanager Mads Peter Søndergaard, der sammen med Andreas Johan Lindtner har ansvaret for afdelingen.

Afdelingen har været begunstiget af, at markedet generelt vil betale en højere pris pr. indtjeningskrone for selskaber i vækst i begyndelsen af 2021 end ved lanceringen i 2017.

”Det er en udefrakommende ting. Det, vi gerne vil bedømmes på, er, om vi har valgt investeringer, der øger deres værdi på grund af indtjeningsvækst,” siger Mads Peter Søndergaard.

Afkast ved en aktieinvestering kan komme fra tre kilder: indtjeningsvækst, ændring i aktiens pris pr. indtjeningskrone og direkte udbytter. Forskellige typer af investeringsstrategier vægter de tre faktorer forskelligt.

”Vores fokus er selskaber med indtjeningsvækst, og kan vi købe aktierne til en pris, der giver mulighed for en stigende pris pr. indtjeningskrone, så er det et godt udgangspunkt for, at det bliver en rigtig god investering”, forklarer Mads Peter Søndergaard.

Afdelingen har lavet en liste over de ti selskaber, der har bidraget mest til afdelingens gode resultat.

Læs hele artiklen på Maj World.

Maj World er forbeholdt kunder i Maj Bank. Ring på 33 38 97 00 og hør mere om mulighederne.