4. september 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Udsigt til mere vækst i USA

Handelskrigen mellem USA og Kina har for alvor fået recessionsfrygten til at brede sig blandt investorerne. Men hvor handelskrigen bestemt trækker væksten ned, er der stærke kræfter, som fortsat understøtter væksten. Her taler jeg om den amerikanske forbruger, den amerikanske centralbank og den amerikanske stat.

Hvis vi starter med forbrugeren, så skal man huske, at privatforbruget udgør 2/3 af bruttonationalproduktet, og dermed er det væksten i privatforbruget, der dikterer tempoet i økonomien. Så hvordan har den amerikanske forbruger det? Kort fortalt er forbrugertilliden i top, lønningerne stiger mere end inflationen, og sammenlignet med niveauet inden finanskrisen er husholdningernes gæld væsentligt mindre. I øjeblikket vokser privatforbruget omkring 3 % p.a., og spenderbukserne bliver næppe lagt på hylden lige foreløbigt.

Med hensyn til centralbanken så er styringsrenten netop blevet sænket med 0,25 procentpoint. Det var den første rentesænkelse i 11 år. Og ikke nok med det, så forventes det blandt investorerne, at renten bliver sænket yderligere 1 procentpoint over de kommende 12 måneder. Med denne lempelige pengepolitik forsøger centralbankchefen Jerome Powell at mildne konsekvenserne af handelskrigen, og det kan han gøre, så længe inflationen forbliver lav. Donald Trump gør desuden sit for at få sænket renten. I vanlig stil tilsviner han jævnligt centralbankchefen, som han i øvrigt selv har ansat, for ikke at sænke renten nok. I et tweet satte Trump for nylig spørgsmål ved, hvem der er USA’s største fjende: Jerome Powell eller den kinesiske præsident Xi?

Med en meget lempelig finanspolitik understøtter staten ligeledes væksten. Det årlige budgetunderskud nærmer sig 1.000 mia. USD, eller hvad der svarer til 5 % af BNP. Det kan godt være, at det er uholdbart på den lange bane, men set over de næste par år, er det blot mere kul på økonomien. Det stigende underskud skyldes bl.a. Trumps store skattelettelser samt det forhold, at det eneste, som republikanerne og demokraterne kan blive enige om, er at bruge flere penge. Sammenholdt med en rekordlav arbejdsløshed, er det store budgetunderskud yderst usædvanligt. Historisk har de store budgetunderskud været forbeholdt krisetider med stor arbejdsløshed. Men den nuværende politiske situation må vel også betegnes som usædvanlig, og uanset hvem der vinder præsidentvalget i 2020, er der udsigt til stigende budgetunderskud.

Så selvom det amerikanske opsving har mere end 10 år på bagen, og er det længste i nyere tid, så fortsætter det formentlig lidt endnu. Det betyder ikke, at investorerne skal ignorere handelskrigen, men som det ser ud nu, vælter den ikke økonomien.