28. marts 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Momentum - måske ikke den bedste ide

I sportens verden bliver begrebet momentum ofte brugt til at forklare sportslig succes. Det kan for eksempel være, når et fodboldhold vinder, hvor man i mangel på en rationel forklaring ofte tyr til den mere eller mindre indholdsløse forklaring om, at holdet har momentum.

Når vi bevæger os ind i den finansielle verden, støder vi også på begrebet momentum. Her bliver det brugt til at beskrive aktier med stigende kurser, og investeringsfonde, som specifikt køber såkaldte momentumaktier – altså de aktier, der allerede er steget - er populære som aldrig før. Populariteten er ikke tilfældig og skyldes for det første, at momentumaktier har givet særdeles attraktive afkast de seneste år. Men ikke nok med det, så er der også flere akademiske analyser, som viser, at momentumaktier generelt har givet et højere afkast end det gennemsnitlige aktiemarked.

Til trods for gode afkast og akademisk opbakning er momentumpopulariteten ikke uproblematisk. For hvis man blindt køber aktier, kun fordi aktiekursen er steget, betyder det samtidig, at man ignorerer udviklingen i de underliggende virksomheder. Der sker altså en afkobling mellem aktiekursen og de økonomiske fundamentaler. Det minder lidt om eksemplet med fodboldholdet, hvor momentumforklaringen overskygger den rationelle forklaring.

Som udgangspunkt skal aktiekursen afspejle virksomhedens værdi, og derfor er afkoblingen mellem aktiekursen og virksomheden mildt sagt problematisk. Afkoblingen vil dog altid være af midlertidig karakter, da det i sidste ende er virksomhedernes indtjening, altså de økonomiske fundamentaler, som dikterer aktiekursen.

Et eksempel, om end noget ekstremt, på momentumproblematikken er den udvikling, vi har set i forbindelse med kryptovalutaen Bitcoin. Astronomiske prisstigninger fik folk fra hele verden til at købe Bitcoins, og uden at træde alt for mange over tæerne, vil jeg gætte på, at langt de fleste manglede en detaljeret forståelse af, hvad det egentlig var de købte. Netop derfor kunne prisen for én Bitcoin stige til hele 20.000 dollar - men kun midlertidigt. For før eller siden vil prisen altid blive indhentet af realiteten.

Når man køber en aktie, alene fordi man forventer, at en anden vil købe den tilbage for en højere pris, er der i bund og grund tale om spekulation. Nu er det ikke fordi, jeg mener, at hverken spekulation eller momentum er noget fanden har skabt. Men der er tale om en glidebane. Tænk, hvis der i morgen udkommer en akademisk undersøgelse, der viser, at virksomheder, hvis navn starter med bogstavet A, historisk har klaret sig bedre end det generelle aktiemarked. Med momentumlogikken in mente skal vi så bare ignorere de økonomiske fundamentaler og købe aktier, der starter med bogstavet A? Umiddelbart lyder det ikke som den bedste idé.