Elektrificeringen holder ingen pause

Hvis aktieinvestorer kigger på danske aktier som Vestas og Ørsted, kan det måske være vanskeligt at forstå - men de internationale ”grønne” aktier har faktisk haft et godt aktieår. Det er sket, selvom præsident Trump tilsyneladende gør alt i sin magt for at fastholde og udbygge fossil energi og indskrænke mulighederne for sol- og særligt vindenergiproducenter.

Temaet a-kraft skiller sig særligt positivt ud, når man ser på afkastet år-til-dato, men både vind og sol har leveret pæne afkast – særligt hvis man sammenligner med afkastet for verdensindekset MSCI World, der i samme periode har leveret et afkast på 1,9 pct.

Ovenstående er et eksempel på, at når der kun indregnes negative scenarier, kan aktietemaer godt blive for billige i forhold til, hvad de reelt kan være værd. I sådanne perioder kan der opstå gode investeringsmuligheder blandt de selskaber, der har en god langsigtet forretningsmodel.

Efterspørgslen efter el fortsætter med at vokse

Tal fra Det Internationale Energiagenturs (IEA) halvårsrapport for 2025 om elektricitet viser, at verdens elforbrug fortsat vokser markant og med hele 3,3 pct. i 2025 og 3,7 pct. i 2026. Udbygningen af datacentre, elektrificering af transport og stigende behov for air conditioning på grund af nye varmerekorder betyder, at efterspørgslen efter elektricitet ventes at stige mere end dobbelt så hurtigt som den samlede energiefterspørgsel i 2025. Kina og Indien tegner sig alene for omkring 60 pct. af efterspørgselsvæksten, men USA tager også del i den større strømefterspørgsel, hvilket hovedsageligt skyldes udbygningen af datacentre.

Hvor skal al den el komme fra?

På udbudssiden er der sket et afgørende skifte. Vind og sol ventes at dække over 90 pct. af den ekstra efterspørgsel efter el i 2025 ifølge IEA.

Produktionen fra disse teknologier vil formentlig passere 5.000 TWh i indeværende år og 6.000 TWh i 2026. Inden for samme horisont vil sol og vind overhale kul som den største elektricitetskilde, og deres andel af den globale elproduktion kommer til at stige fra 15 pct. i 2024 til næsten 20 pct. i 2026.

Men også naturgas og kernekraft er kilder til øget elektricitetsproduktion. Kernekraft er på vej mod rekordniveauer takket være genstartede reaktorer i Japan og nye anlæg i blandt andet Indien og Kina. Og interessen på aktiemarkedet skærpes af, at USA bevæger sig i samme retning.

Elektrificeringen kræver investeringer i elnettet

Et globalt elforbrug på over 29.000 TWh i 2026, som det estimeres af IEA, forudsætter enorme udbygninger af net, transmissionskabler og lagringskapacitet.

Selskaber inden for kobber, aluminium og kabelfabrikation kan derfor blive indirekte vindere af elektrificeringen. Adgang til materialer og forsyningskæder er i den sammenhæng et væsentligt geopolitisk anliggende, og her er det værd at holde sig for øje, at Kina sidder på størstedelen af raffineringen af mange kritiske metaller.

Elprisen er en udfordring ved elektrificeringen – særligt i Europa

Den stigende elektrificering har også fremhævet udfordringer ved valget af energikilder. Elpriserne svinger og nødvendiggør et robust elnet med flere energikilder. Når gråvejret dominerer, og vinden ikke blæser, er man stadig afhængig af bl.a. naturgas. Men engrospriserne på el steg med 30 40 pct. i EU og USA i første halvår af 2025 på grund af højere priser på naturgas.

Omvendt, når solen skinner, og vinden blæser, kan en overflod af vind- og solenergi forårsage negative strømpriser. Det oplevede Tyskland, Holland og Spanien i 8-9 pct. af tiden i løbet af de første seks måneder af 2025. I 2024 gjaldt det kun 4-5 pct. af tiden.

Samtidig betaler europæiske energiintensive virksomheder stadig omkring det dobbelte af deres amerikanske konkurrenter og 50 pct. mere end deres kinesiske konkurrenter. Denne trend er ifølge IEA forværret siden 2019, da Europa i modsætning til USA og i højere grad end Kina er afhængig af energiimport. Det understreger behovet for en stabil energiforsyning og en udbygning af elinfrastrukturen, og det gælder, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus.

For investorer betyder det, at man ikke skal afskrive investeringstemaer inden for grøn omstilling og øget elektrificering. Tværtimod giver elektrificeringen muligheder i råvarer, infrastruktur og sikker energiforsyning. Det kræver dog en global tilgang og en forståelse for, at en højere grad af elektrificering ikke alene handler om vindmøller og solceller, men om hele fundamentet for fremtidens økonomi.