22. februar 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Problemfyldte virksomheder kan være guld værd

I jagten på afkast leder mange aktieinvestorer instinktivt blandt populære og succesfulde virksomheder. Det kan f.eks. være virksomheder med kraftig vækst, innovative produkter eller en karismatisk leder. Men når det handler om investeringer, er vores instinkter ofte misvisende, og er man på udkig efter en god investering, er det sjældent blandt succeshistorierne, at man finder de bedste. Dette er glimrende demonstreret i et eksperiment udtænkt af den amerikanske økonom Christopher Hsee. Eksperimentet udstiller, hvor irrationelle vi mennesker kan være, og viser dermed indirekte, hvor de gode investeringer kan findes.

I eksperimentet bliver en gruppe testpersoner bedt om at vurdere værdien af to spisestel bestående af diverse tallerkner. De to spisestel bliver vurderet hver for sig og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Det første spisestel består af 24 tallerkner, mens det andet spisestel består af de samme 24 tallerkner som det første plus 16 ekstra, hvoraf 9 er defekte. Da det andet spisestel, på trods af et par defekter, består af det samme som det første plus noget ekstra, vil man forvente, at dette vurderes til den højeste pris. Men stik imod det økonomisk rationelle værdiansætter testpersonerne det første spisestel højere end det andet. Eksperimentet gentages også i en version, hvor testpersonerne får mulighed for at lave en direkte sammenligning af de to spisestel, og her værdiansættes det andet spisestel højest - præcis som den økonomiske teori foreskriver.

Det interessante ved eksperimentet er, at tilføjelsen af nogle defekte tallerkner sænker den samlede pris, og det er her, hvor der kan trækkes investeringsmæssige paralleller. I stedet for et spisestel med et par defekte tallerkener kan man forestille sig en veldrevet virksomhed, som på en eller anden måde er ramt af problemer. Det kan være dårlig presseomtale, en utilfreds kunde eller måske en fejlslagen produktlancering. Ligesom med testpersonerne i eksperimentet vil aktiemarkedet være tilbøjeligt til at prisfastsætte denne type virksomheder for lavt. Da ingen virksomheder er ens, er det ligesom i eksperimentet umuligt at lave direkte sammenligninger på aktiemarkedet, og dermed kan der også her opstå skæve priser.

Der er selvfølgelig også problemfyldte virksomheder, hvor aktiekursen er for høj. Men der er en tendens til, at investorerne lader sig skræmme unødigt meget af selv de mindste problemer. Denne adfærd skyldes også, at det strider imod vores intuition at købe en aktie, hvor kursen falder. Samtidigt bliver man nemt forblændet af de populære og succesfulde virksomheder og glemmer at se på prisen. Her skal man huske, at en virksomhed sagtens kan have et glimrende produkt, men samtidigt være en dårlig investering. I sidste ende handler det om prisen, og selv guld kan blive for dyrt.