29. august 2022
Skrevet af:
Maj Bank
Ekstraordinær generalforsamling i Maj Bank A/S
Efter vedtægternes pkt. 5 indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Maj Bank A/S til afholdelse tirsdag den 13. september kl. 10.00 på selskabets hjemsted, Gammeltorv 18, 1457 København K, med følgende dagsorden:
1. Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling: Forhøjelse af selskabets aktiekapital fra 40.100.000 kr. til 40.200.000 kr. ved kontant indbetaling og ændring af selskabets vedtægter
2. Berigtigelse af tegningsregel i selskabets vedtægter
3. Bemyndigelse
4. Eventuelt
Ad 1: Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling: Forhøjelse af selskabets aktiekapital fra 40.100.000 DKK til 40.200.000 DKK ved kontant indbetaling og ændring af selskabets vedtægter
Det er foreslået, at aktiekapitalen forhøjes fra nom. 40.100.000 DKK med nominelt 100.000 DKK til nominelt 40.200.000 DKK ved kontant indbetaling af 10.000.000 DKK i overensstemmelse med vedlagte udkast til beslutningsforslag, vedlagt som bilag 1.
Det er foreslået, at selskabet tilpasser selskabets vedtægter i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter, vedlagt som bilag 2.
Ad 2: Berigtigelse af tegningsregel i selskabets vedtægter
Det er foreslået, at tegningsreglen i selskabets vedtægter punkt 12.1 berigtiges til følgende ordlyd i overensstemmelse med registreringen i CVR:
”Selskabet tegnes af bestyrelsesformanden i forening med en direktør eller et bestyrelsesmedlem, eller af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør, eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening.”
Ad 3: Bemyndigelse
Det er foreslået, at generalforsamlingen bemyndiger advokat Thomas Moltke Thybo med fuld substitutionsret til at anmelde det vedtagne.
Ad 4: Eventuelt
København, den 29. august 2022
Maj Bank A/S
Bestyrelsen