16. november 2021
Skrevet af: Maj Bank

Stagflation igen - igen

Mange begynder nu at drage paralleller mellem den aktuelle situation og stagflationsperioden i anden halvdel af 1970’erne. Spørgsmålet er, om det er berettiget?

I den aktuelle situation, hvor virksomhedernes produktion begrænses af mangel på komponenter, samtidig med at inflationen er den højeste i 13 år, er man igen begyndt at tale om stagflation, og på Google er emnets popularitet vokset eksplosivt. Sætter man denne etikette på den aktuelle kombination af stigende inflation og faldende produktion, er det dog vigtigt at forstå, at 2021-udgaven af stagflation er vidt forskellig fra den, der hærgede den globale økonomi og finansmarkederne i sidste halvdel af 1970’erne.

Stagflationen i 1970’erne afspejlede en særdeles sejlivet pris-lønspiral:

  • Krisen begyndte som et udbudschok, da OPEC-landene skar ned på olieproduktionen, men i de olieforbrugende lande muterede den hurtigt til et efterspørgselschok, fordi de stigende oliepriser begrænsede købekraften. Det ramte beskæftigelsen og efterlod virksomhederne med ledig kapacitet og svag pricing power. Resultatet var et såkaldt dis-inflationært pres.
  • Dette pres var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at få bugt med inflationen, fordi pris-lønspiralen reelt var blevet institutionaliseret. Den meget vidtstrakte brug af pristalsregulering i både kommercielle kontrakter og lønaftaler underminerede den dis-inflationære effekt af arbejdsløshed og ledig kapacitet.
  • Derfor krævede det et ekstraordinært hårdt pres på virksomhedernes og lønmodtagernes pricing power at få bugt med inflationen. Selv om økonomien allerede i udgangspunktet var præget af underefterspørgsel, var man tvunget til at fastholde en meget kontraktiv pengepolitik over et meget langt forløb, og først efter en usædvanlig langvarig og dyb recession fik man endelig presset inflationen ned igen.

Til en start så adskiller den aktuelle kontekst sig dels ved, at pengepolitikken i udgangspunktet ikke er kontraktiv, men tværtimod ekstremt lempelig, dels ved at produktionen ikke begrænses af manglende købekraft, men af problemer i forsyningskæden. Det sidste betyder, at til forskel fra 1970’erne så begunstiges virksomhederne denne gang af øget pricing power. Virksomhederne kan både overvælte de stigende omkostninger i prisen og hæve deres marginer. Det skaber et inflationært pres, og derfor overvejer mange centralbanker nu at bringe pengepolitikken lidt tættere på neutral.

Læs hele artiklen på Maj World.

Maj World er forbeholdt kunder i Maj Bank. Ring på 33 38 97 00 og hør mere om mulighederne.