29. december 2020
Skrevet af: Maj Bank

De økonomiske modeller er ikke meget bevendt lige nu

Coronaen har udfordret den globale økonomi og kostet mange menneskeliv i hele verden. Pandemien har også betydet, at makroøkonomer tænker anderledes og utraditionelt.

I denne artikel fortæller cheføkonom i Maj Invest Arvid Stentoft Jakobsen, hvordan han arbejder lige nu, og hvilke mønstre han ser.

”Vi har måttet ty til et helt femte bogstav for at beskrive det.”

Med det eksempel hentyder cheføkonom i Maj Invest Arvid Stentoft Jakobsen til det forhold, at de bogstaver, makroøkonomerne typisk bruger til at beskrive formen på en recession, ikke dækker den ekstraordinære økonomiske krise, som coronaen har skabt.

Vi er vant til, at recessioner kan være dybe og kortvarige som i et V, langvarige som i et U eller eventuelt ”double dip”-recessioner som i et W. Det kan også være som efter finanskrisen, hvor mange mente, man stod overfor en depression og brugte et L til at beskrive den situation.

Men ingen af de bogstaver passer på forholdene lige nu.

”Denne gang taler man om en K-formet recession. Hele oplevelsesøkonomien er i dyb krise, men resten af økonomien boomer faktisk. Det har vi som økonomer aldrig oplevet før, men bogstavet K, hvor det ene ben peger ned, og det andet peger op, beskriver situationen meget godt,” siger Arvid Stentoft Jakobsen.

Nye datasæt

Maj Invests cheføkonom plejer at basere sine prognoser på en relativt stringent makroanalyse.

”Normalt bruger vi økonometriske modeller til at finde ud af, hvor økonomien er på vej hen, men de er mindre velegnede i den kontekst, vi har nu,” siger Arvid Stentoft Jakobsen.

Til gengæld er det heller ikke så vigtigt, om BNP-væksten bliver et par procent højere eller lavere næste år. Det vigtigste lige nu er, om opsvinget udenfor oplevelsesøkonomien drukner i anden bølge af coronaen, og her er de såkaldte realtidsdata en stor hjælp.

Læs hele artiklen på Maj World.

Maj World er forbeholdt kunder i Maj Bank. Ring på 33 38 97 00 og hør mere om mulighederne.