13. oktober 2020
Skrevet af: Peter Emil Bundgaard Mondrup, økonom

Skaber optagelse i et aktieindeks langsigtet værdi?

Tesla blev i denne omgang ikke en del af S&P 500-indekset. På første handelsdag efter nyheden faldt Tesla-aktien med 21 procent, blandt andet på denne baggrund. Man kan undre sig over, hvorfor nogle investorer tillægger optagelse i et aktieindeks så stor betydning, for skaber det langsigtet værdi at være i et indeks? Ny forskning peger på, at optagelse i S&P 500-indekset generelt ikke fører til mærkbare merafkast på langt sigt. På kort sigt kan der dog være en effekt.

Tesla har fyldt massivt i finansmedierne i løbet af sommeren. Særligt spekulation om en forestående inklusion i det amerikanske S&P 500-indeks har tilsyneladende været med til at drive aktiekursen på himmelflugt. Tankegangen bag er, at en indlemmelse i et af verdens førende aktieindeks vil føre til en øget efterspørgsel efter aktien fra aktive investorer med et benchmarkfokus og særligt fra passive indeksfonde. Passive indeksfondes mål er at levere samme afkast som det indeks, de følger (minus omkostninger), og derfor er de nærmest tvunget til storindkøb af en ny aktie i indekset. Disse investorer styrer dog ikke markedet alene.

Lad os først se på historien, og hvordan aktieindeks sammensættes. Verdens første aktieindeks blev oprettet i 1884 af Charles Dow. Indekset bestod af 11 transportaktier og blev døbt Dow Jones Transportation Index. I dag er det største og mest velkendte aktieindeks S&P 500. Indekset består af 500 selskaber, som kan handles på de amerikanske børser, og blev oprettet i 1957. I modsætning til andre toneangivende indeks sammensættes S&P 500-indekset ikke udelukkende af de 500 mest værdifulde og mest handlede selskaber. Hvis dette var tilfældet, ville Tesla være optaget for længst.

Læs hele artiklen på Maj World.

Maj World er forbeholdt kunder i Maj Bank. Ring på 33 38 97 00 og hør mere om mulighederne.