7. september 2020
Skrevet af: Maj Bank

Pugeren, fråseren og den europæiske genopretningsfond

Aftalen om en europæisk genopretningsfond efter Covid-19-krisen er blevet mødt med lige dele begejstring og kritik. Tager man ja-hatten på, er den et fyrtårn, der i tiltagende mørke viser vilje og vej til fortsat internationalt samarbejde. Vil man hellere tude i øv-hornet, er den i Nordeuropa det foreløbige lavpunkt i en endeløs række af forlig, hvor vi må punge ud for Sydeuropas overforbrug, mens de til gengæld ser den som endnu et eksempel på, at vores trang til at puge sammen kun overgås af vores mangel på solidaritet. Kritikken handler altså egentlig om de syv dødssynder, men hvem har så ret: Er det fråseri eller griskhed, der er den oprindelige synd i Europa? Dette skriver Arvid Stentoft Jakobsen, cheføkonom i Fondsmæglerselskabet Maj Invest.

For at forstå, hvornår det er en dyd at spare op, og hvornår det er griskhed og pugeri, må man se på balancen mellem opsparing og investering. Hvis husholdningerne ønsker at spare mere op, end virksomhederne ønsker at investere, fører det til arbejdsløshed. Centralbanken kan prøve at genoprette balancen ved at sænke renten, men i realiteten er hverken opsparing eller investering særligt rentefølsomme. Derfor ender det oftest med, at staten må øge sit underskud for at kompensere for husholdningernes overopsparing. Opsparing er en dyd, så længe balancen mellem pugere og fråsere betyder, at husholdningernes nettoopsparing ikke overstiger virksomhedernes investeringspotentiale. Gør den det, er det pugeri, der fører til faldende renter, arbejdsløshed og offentlig gældsætning. Modsat fører underopsparing, ”fråseri”, til høje renter og inflation.

Læs hele artiklen på Maj World.

Maj World er forbeholdt kunder i Maj Bank. Ring på 33 38 97 00 og hør mere om mulighederne.