26. november 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Højt aktieafkast trods stagnerende indtjening

Det globale aktiemarked har i år givet et afkast på intet mindre end 28 pct. målt i danske kroner. Hvis det holder til nytår, vil 2019 være årtiets bedste aktieår.

Amerikanske aktier udgør knap to tredjedele af det globale marked, og i USA er aktieafkastet på lidt mere end 30 pct. i år. Lidt langsommere er det gået i Europa og emerging markets, hvor afkastet er på henholdsvis 23 og 16 pct.

Så hvad er baggrunden for de store stigninger?

Hvis vi kigger på de makroøkonomiske nøgletal, har 2019 ikke været præget af særligt mange positive nyheder. Derimod har nyhederne været domineret af historier om faldende økonomisk vækst. Dette er også afspejlet i virksomhedernes indtjening, hvor virksomhederne i stort set alle regioner ikke har formået at øge indtjeningen i 2019. Nu har vi naturligvis ikke fået regnskabstal fra fjerde kvartal, men alt tyder på, at indtjeningsvæksten i 2019 lander på et rundt nul.

Når indtjeningen ikke er steget, kan aktieafkastet måske forklares af mere optimistiske forventninger til den fremtidige indtjening. Her kan vi dog konstatere, at analytikernes indtjeningsestimater for de kommende år stort set er uændrede. Med hensyn til de makroøkonomiske vækstprognoser er de heller ikke blevet opjusteret. Tværtimod har Den Internationale Valutafond to gange i år nedjusteret deres vækstprognoser.

Udover at være styret af forventninger til den fremtidige indtjening er aktiekurserne også påvirket af kurserne på andre aktivklasser, herunder f.eks. obligationer. Man skal forestille sig, at investorer over hele verden konstant leder efter de mest attraktive afkast. Så hvis afkastpotentialet på obligationer forværres, det vil sige, når renten falder, vil investorerne søge mod andre aktivklasser. Med det i tankerne kan vi begrunde de høje aktieafkast.

Renten, som i forvejen var lav, er i år blevet trykket yderligere ned. I USA er renten faldet med omkring 1 procentpoint, og i Europa er renten faldet godt og vel 0,5 procentpoint. Det har øget interessen for aktier, og investorerne har dermed presset aktiekurserne op.

Ved hjælp fra en økonomisk model kan man udregne, hvor meget et givent rentefald bør påvirke aktiekurserne. I dette tilfælde tilsiger modellen, at i forhold til rentefaldet er kursstigningerne på aktiemarkedet for høje. Økonomiske modeller skal dog altid tages med et gran salt. Der findes ikke nogen facitliste for de finansielle markeder.

Som investor er det sundt at tænke over, ”hvor afkastet kommer fra”. For på den lange bane er det virksomhedernes indtjening, der skaber afkastet. Indtjeningsforventninger og rentebevægelser er mere flyvske og kan give afkastmæssig medvind det ene år og modvind det andet. Så lige nu kan man glæde sig over et fantastisk afkast. Men samtidig må man også huske, at hverken træerne eller afkastet vokser ind i himlen.