12. november 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Er obligationer attraktive?

Tænk, at man for 10 år siden kunne købe solide danske statsobligationer og få 4 % i rente. Nu er renten på selvsamme obligationer negativ, og hvis man vil finde en tilsvarende statsobligation, der giver 4 % i rente, må man til – knap så solide - lande som f.eks. Brasilien og Rumænien.

Så i en verden, hvor godt og vel en fjerdedel af obligationsmarkedet handles til negative renter, hvorfor så have obligationer i porteføljen? Det spørgsmål bliver efterhånden stillet af flere og flere investorer, og spørgsmålet er ganske relevant, for afkastmæssigt ser det skidt ud for obligationerne.

Inden man sælger ud af obligationerne, skal man dog huske, at obligationer stadigvæk har attraktive egenskaber. Først og fremmest er obligationskurserne meget mere stabile end aktiekurserne. Så hvor vi de seneste 5 år har set det globale aktiemarked falde med 20 % i 2016 og 15 % i 2018, er de danske statsobligationer i samme periode maksimalt faldet med 4 %.

Derudover bevæger obligationskurserne sig ofte modsat af aktiekurserne. Så i perioder, hvor aktiekurserne falder, så stiger obligationskurserne. Inden for statistik siger man, at aktier og obligationer er negativt korreleret. Dette er ikke nogen naturlov, og hvis vi ser 100 år tilbage, har der også været perioder, hvor aktie- og obligationskurser har svunget i takt. Men de sidste 20 år har den såkaldte korrelation været negativ. Obligationer har således været en effektiv ”støddæmper”, når aktiekurserne er faldet, og en blandet portefølje med aktier og obligationer har leveret både afkast og stabilitet.

Fremadrettet vil obligationskurserne stadigvæk være mere stabile end aktiekurserne. Men fordi renten på obligationerne er faldet, er omkostningen for denne finansielle støddæmper steget. Ud over en potentiel negativ rente og de sædvanlige investeringsomkostninger er omkostningen også det aktieafkast, man som investor går glip af ved at have obligationer i stedet for aktier.

Som langsigtet investor kan man i teorien være ligeglad med midlertidige kurstab, og det kan derfor være svært at argumentere for, at man overhovedet skal have obligationer i porteføljen. Nu er det dog sådan, at der er forskel på teori og praksis. At være langsigtet er nemlig nemt at sige, men svært at være. Det viser sig gang på gang, at når aktiekurserne falder, så bliver selv den mest garvede investor nervøs. Ofte medfører denne nervøsitet et salg af aktier for at undgå yderligere værditab. Dette skaber handelsomkostninger, og når aktierne igen stiger, får man et lavere afkast, fordi man nu har færre aktier i porteføljen. Hvis man med en passende mængde obligationer i porteføljen formår at undgå denne adfærd, kan obligationerne være værdifulde.

Så inden man hælder alle obligationerne ud af porteføljen, skal man spørge sig selv, hvor langsigtet er jeg egentlig?