15. oktober 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Sådan reagerer aktiemarkedet på en recession

På det seneste har antallet af Google-søgninger på ordet ”recession” ramt et niveau, som ikke er set siden finanskrisen, og der spekuleres ivrigt i, hvornår den næste recession rammer. Når man taler om en kommende recession, så ligger det implicit, at det naturligvis vil være negativt for aktiemarkedet. Men helt så enkelt er det ikke. Historisk set har aktiemarkedet nemlig reageret meget forskelligt ved økonomiske recessioner. Det giver intuitivt mening, da en recession både kan være et BNP-fald på 1 %, men også et fald på 25 %.

En analyse af samtlige amerikanske recessioner siden 1898 viser, at det langt fra er alle recessioner, som udløser en aktiekrise (her defineret som kursfald på mere end 20 %). Hver tredje recession udløste faktisk ikke en aktiekrise.

Til gengæld kan der sagtens opstå aktiekriser, selvom økonomien ikke er i recession. Tænk bare på den 19. oktober 1987 - også kendt som ”Black Monday”. Her faldt det amerikanske aktiemarked 20 % på én dag.

Ligesom recessioner ikke er ens, så er der heller ikke to aktiekriser, som er ens. Dette ses tydeligt, hvis vi analyserer de to seneste aktiekriser - nemlig IT-boblen og finanskrisen. Ved begge kriser var der for øvrigt også tale om økonomisk recession. På overfladen ligner kriserne hinanden, da det amerikanske aktiemarked i begge tilfælde faldt omkring 45 %. Her skal man huske, at når man taler om, at aktiemarkedet er faldet, så er det en gennemsnitsbetragtning, og ser vi på, hvordan de enkelte aktier har klaret sig, kan der sagtens være aktier, som er steget, selvom markedet i gennemsnit er faldet. Så hvis vi undersøger, hvordan de enkelte aktier klarede sig under de to kriser, er der pludselig forskel.

Ved IT-boblen var det kun hver anden aktie, der faldt i kurs. Her var det i sagens natur primært IT-aktierne, som faldt fuldstændig fra hinanden, mens kursen på godt og vel halvdelen af aktierne altså ikke faldt. Finanskrisen var anderledes, idet den ramte bredere. Her faldt kursen på to ud af tre aktier. Selvom det er mere end ved IT-boblen, kommer det alligevel som en overraskelse for de fleste - inklusive mig selv - at der trods alt var så mange aktier, som steg under det, som var den største økonomiske krise siden 1930’erne.

Selvom det – i hvert fald som økonom – altid er sjovt at filosofere over kommende recessioner, så er det svært at investere efter. Som investor bør man som udgangspunkt have en langsigtet investeringsstrategi, som man kan holde fast i, både når økonomien går frem, og når den går tilbage. For det er immervæk optimistisk, hvis man forventer at kunne forudse den næste recession og samtidigt forudse aktiemarkedets reaktion. Det vil kræve mere held end forstand.