18. september 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Virksomheder fravælger børsmarkedet

På verdensplan er antallet af børsnoterede virksomheder stagneret over de seneste 10 år. Så når vi i Danmark savner nye børsnoteringer, er vi ikke alene. På de amerikanske børser er udviklingen den samme, og set i et lidt længere perspektiv er der faktisk tale om et markant fald. I USA var der både i 80’erne, 90’erne og 00’erne flere børsnoterede virksomheder, end der er nu, og set over en 30-årig periode er faldet på 33 %.

Ændringen skyldes både et fald i antallet af nye børsnoteringer, men også en stigning i antallet af afnoteringer. Virksomheder bliver typisk afnoteret i forbindelse med fusioner, eller når de bliver opkøbt af en kapitalfond.

Forklaringerne på denne udvikling er mange, men overordnet set kunne det tyde på, at det er blevet mindre attraktivt at være børsnoteret - i hvert fald i USA - og da USA udgør over halvdelen af det globale aktiemarked, giver udviklingen stof til eftertanke.

Det at være børsnoteret giver først og fremmest adgang til risikovillig kapital. På den anden side er det også en byrde for virksomhederne. F.eks. er børsnoterede virksomheder underlagt skærpede regulatoriske krav. Krav, der skal sikre et gennemskueligt og effektivt marked. Men for virksomhederne betyder det ekstra omkostninger, og at efterleve den ekstra regulering koster simpelthen på bundlinjen. Set over det lange løb er der kommet mere og ikke mindre regulering, og mon ikke denne udvikling fortsætter.

Virksomhederne bruger ligeledes i stigende grad tid på at kommunikere med investorerne. Det kan godt lyde fornuftigt med al den kommunikation, men måske kunne virksomhedslederne i stedet bruge tiden på at udvikle deres virksomheder?

I USA er der desuden en børskultur, hvor det ikke er unormalt, at investorerne sagsøger virksomhederne. Det har vi på det seneste også mærket til i Danmark, hvor bl.a. Danske Bank har stået for skud. Der er argumenter både for og imod denne kultur. Men set fra virksomhedernes synspunkt koster søgsmålene tid og ressourcer. I USA nåede antallet af søgsmål rekordhøjder i 2017, og det må alt andet lige virke skræmmende, hvis man står og overvejer en børsnotering.

For virksomhederne er det også blevet nemmere og billigere at få adgang til risikovillig kapital udenom børsmarkedet. Antallet af kapitalfonde er tredoblet over de sidste 20 år, og de står klar med masser af kapital. Renteudviklingen har også en finger med i spillet. I stedet for at rejse kapital ved at udstede aktier, er det med de lave renter blevet mere fristende at bruge lånemarkedet. I øjeblikket er der virksomhedsobligationer for næsten 1.000 mia. USD, som handles til negative renter, og med udsigt til forsat lave renter vil lånemarkedets popularitet formentlig blot stige.

Alt i alt ser det ikke ud til, at stagnationen på børserne stopper lige foreløbigt.