24. maj 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Høj BNP-vækst er ikke en garanti for højt afkast

Indien og Kina har en BNP-vækst, der er mere end dobbelt så høj som både USA og de fleste andre økonomier. Denne forskel forventes at fortsætte det næste årti og bliver ofte brugt som et argument for at købe aktier i netop Indien og Kina. Men høj BNP-vækst er bestemt ikke en garanti for højt aktieafkast.

Dette kan illustreres ved at se tilbage på de forgangne 10 år, hvor USA har præsteret en BNP-vækst på i alt 40 %. Til sammenligning har væksten i Indien og Kina været på henholdsvis 122 % og 191 % og har dermed været markant højere end i USA. Vender vi blikket mod aktieafkastet, er situationen dog helt omvendt. Her har de amerikanske aktier givet et afkast på 315 %, mens de indiske og kinesiske blot er steget med det halve. Så selvom den amerikanske økonomi slet ikke har kunnet hamle op med de høje vækstrater i Asien, har de amerikanske aktier alligevel klaret sig bedre.

Rent teoretisk kan det virke plausibelt, at væksten i virksomhedernes indtjening bør følge BNP-væksten, og at høj BNP-vækst derfor medfører høje aktieafkast. Men talrige analyser viser, at virkeligheden ikke følger teorien. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem BNP-vækst og aktieafkast.

I en snart 20 år gammel tale forholder den amerikanske investor Warren Buffett sig også skeptisk til sammenhængen mellem BNP-vækst og aktieafkast. I talen pointerer Buffett, at nogle af de perioder, hvor det amerikanske aktieafkast har været allerbedst, har været i perioder med sløj BNP-vækst. I hans optik er renten og aktiernes prissætning (f.eks. målt på price/earnings) nogle langt bedre indikatorer for det fremtidige afkast.

Globaliseringen har desuden gjort, at virksomhedernes omsætning ligeledes er global. En virksomhed, der har hovedsæde i f.eks. USA, har måske hovedparten af sin omsætning i Kina og er derfor mere påvirket af den kinesiske vækst end den amerikanske. De seneste opgørelser viser, at det kun er omkring halvdelen af omsætningen i de 500 største amerikanske virksomheder, som rent faktisk kommer fra USA. Samme mønster gælder for de danske virksomheder. I forhold til investorerne kan hovedsædets adresse derfor være vildledende.

Samtidig kan man argumentere for, at selv hvis der var en sammenhæng, er det formentlig ikke en, man bør investere efter. At de asiatiske økonomier vil vokse hurtigere end USA, er der bred enighed om. Det vil sige, at aktiekurserne allerede afspejler denne forventning, og den gode investering er sjældent den, som alle kender til. Noget den amerikanske finansmand Bernard Baruch beskrev med udtalelsen: “Something that everybody knows is not worth knowing”. Dermed ikke sagt, at Indien og Kina ikke kan levere gode aktieafkast. Men at forvente dette alene pga. høj BNP-vækst virker umiddelbart irrationelt.