9. maj 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Er børsintroduktioner uden indtjening tegn på en boble?

”Vi skaber muligheder ved at sætte verden i bevægelse”. Sådan lyder overskriften på Ubers netop offentliggjorte børsprospekt. I den kommende måned vil Uber - udover at sætte verden i bevægelse – lade sig børsnotere, og det forventes, at Uber vil blive blandt de 100 mest værdifulde børsnoterede selskaber i verden.

Børsintroduktioner bliver som regel dækket intensivt af de finansielle medier, og mange har måske set billeder af storsmilende virksomhedsledere, som med et glas champagne i hånden står samlet om den store ”børsnoteringsknap”. Men smilene stivner, når man ser på aktieafkastene i årene efter børsintroduktionen.

Flere økonomer, heriblandt amerikaneren Jay R. Ritter, har undersøgt de historiske afkast, og overordnet set viser undersøgelserne, at de nye børsnoterede selskaber har svært ved at følge udviklingen i det generelle aktiemarked. Der er selvfølgelig masser af eksempler på børsintroduktioner, som har givet fantastiske afkast, men som en gennemsnitsbetragtning har afkastene været knap så fantastiske.

Forklaringen er umiddelbart ligetil. En børsnotering er en transaktion mellem en velinformeret sælger, dvs. de nuværende ejere, og en mindre informeret køber. For selvom der foreligger lange tætskrevne prospekter, er det nærmest umuligt for køberne at opnå samme kendskab til selskabet som de eksisterende ejere. Kort sagt er det sælgerne, som sidder med de bedste kort på hånden. Dermed ikke sagt, at man aldrig skal deltage i børsintroduktioner. Det kan man godt, men det kræver ekstra grundighed, så informationsforskellen mellem køber og sælger bliver minimeret.

Hvorvidt Uber er en god investering, vil jeg lade andre om at vurdere. Til gengæld kan børsnoteringen af Uber fortælle os noget omkring aktiemarkedet som helhed. Uber tilhører nemlig en kategori af selskaber, som har det tilfælles, at de ikke tjener penge. Her skal det siges, at det bestemt ikke er unormalt, at selskaber går på børsen, mens de har negativ indtjening. Når de går på børsen, befinder de sig typisk i en fase, hvor fokus er på vækst og ikke på indtjening.

I 2018 var 80 % af børsintroduktionerne selskaber med negativ indtjening. Sidste gang tallet var så højt, var i årene før dotcom-boblen. Der er dog væsentlig forskel på det, vi ser i dag, og så dotcom-boblen. For selvom størstedelen ikke har nogen indtjening, så har de trods alt en omsætning. Under dotcom-boblen blev selskaber børsnoteret, blot de havde en hjemmeside.

Selvom der næppe er tale om en boble, så er det stadigvæk et advarselssignal. Som sagt er det naturligt, at der er perioder, hvor vækst vejer tungere end indtjening. Men på langt sigt er det indtjeningen, som skaber afkastet. Det må man ikke glemme, hverken som virksomhedsleder eller som investor.