20. november 2018
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Kursfald handler både om økonomi og psykologi

I oktober måned faldt det globale aktiemarked med knap 5 pct. målt i danske kroner, og samtidig var der hele 10 handelsdage, hvor markedet bevægede sig mere end 1 pct. Til sammenligning var der hele sidste år kun 17 dage med sådanne kursbevægelser. Populært sagt har vi haft en måned med ”aktieuro”. I den forbindelse kan det være nærliggende at se uroen som noget usædvanligt. Det er den imidlertid ikke, for kursfald i denne størrelsesorden sker typisk et par gange om året. Ikke desto mindre er investorerne blevet nervøse. For at forstå nervøsiteten er det nødvendigt at se kursfaldene ikke bare i forhold til udviklingen i økonomien, men også i et psykologisk perspektiv.

Med hensyn til psykologien er oktober måned en god påmindelse om den følelsesmæssige påvirkning, som kursfald har på investorerne. Det er bestemt ikke noget tilfælde, at de relativt små kursfald vakte store følelser og skabte megen nervøsitet. Vi mennesker lider nemlig af det, man kalder tabsaversion, hvilket betyder, at vi føler mere smerte ved økonomiske tab, end vi føler glæde ved tilsvarende gevinster. Sagt med andre ord, vi hader at tabe. Så uanset hvad renten, væksten eller noget helt tredje gør, vil kurstab altid skabe nervøsitet. Denne tabsaversion er dybt indlejret i vores psyke og er derfor ikke noget, man bare kan undgå. Men så længe vi er opmærksomme på den, kan vi sikre, at den ikke påvirker vores investeringsbeslutninger. Som investor kan man have nok så meget økonomisk indsigt, men hvis ens dømmekraft er sløret af følelser, så er man lige vidt.

Retter vi blikket mod økonomien, er det umuligt at pege på en entydig årsag til de faldende aktiekurser. Men faldende økonomisk aktivitet, især i Europa og Asien, har i hvert fald været medvirkende. Den faldende aktivitet skyldes, at vi i snart to år har oplevet en global lageropbygning, som nu er ved at være slut. Det betyder, at vi over de kommende kvartaler vil se faldende vækst. Men det er ikke sådan, at global økonomi går i stå. Tilbage i 2016 så vi et lignende skift i de økonomiske konjunkturer, og dengang faldt aktiemarkedet med 10-15 pct. Nu er det ikke sådan, at historien altid gentager sig selv, men der er risiko for, at vi kan blive ramt af et lignende kursfald. Med til historien hører, at det i 2016 kun tog 3 måneder at genvinde kursfaldet. Så overordnet set bør den faldende økonomiske aktivitet, som er af midlertidig karakter, ikke give anledning til den store bekymring.

Det, som virkelig skaber nervøsitet, er den globale gældsbyrde, som kun ser ud til at blive større. Lande som Kina, Japan og Italien har opbygget en statsgæld, der på langt sigt er uholdbar, og som før eller siden vil udløse en større krise. Men foreløbigt ser det ud til, at den globale vækst er stærk nok til at holde problemet nede, formentlig et par år endnu.