12. oktober 2018
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Historiens største pengepolitiske eksperiment under afvikling

I godt og vel ti år har centralbankerne i USA og Europa ført en pengepolitik, verden aldrig har set magen til. Tilsammen har Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank købt obligationer for knap 10.000 mia. dollar, hvilket svarer til markedsværdien af samtlige børsnoterede selskaber i Europa. Derudover har centralbankerne haft sat renten i bund, og hvor negative renter tidligere blot var et teoretisk begreb, blev negative renter pludselig hverdagskost.

Denne ekstraordinære pengepolitik blev iværksat for at sikre økonomisk vækst i kølvandet på finanskrisen. Men hvor den realøkonomiske effekt stadig er til diskussion, er der bred enighed om, at den lempelige pengepolitik har medvirket til stigende priser på tværs af de finansielle markeder. Ser vi på det globale aktiemarked, er det i gennemsnit steget med 14 pct. om året de seneste ti år. Det er omtrent dobbelt så meget som det historiske gennemsnit.

At træerne ikke vokser ind i himlen gælder også for aktieafkastet. Centralbankerne er nemlig i færd med at ændre kurs, og hvor de tidligere sænkede renten, skal den nu hæves, og hvor de tidligere købte obligationer, skal de nu sælges. I det forløb er Federal Reserve længst fremme, da de allerede er begyndt at hæve renten og sælge ud af deres obligationsbeholdning. I Europa er renten fortsat i bund, og obligationsopkøbene bliver først stoppet ved årsskiftet.

Så overordnet set er pengepolitikken ved at blive strammet, og det vil kunne mærkes på aktieafkastet. Man kan tænke på renten som en finansiel tyngdekraft, der påvirker prisen, ikke bare på aktie- og obligationsmarkedet, men på alt fra råvarer til ejendomme. Alle investeringsmuligheder skal sammenlignes med renten, og jo lavere renten er, jo mere attraktive bliver de andre investeringsmuligheder.

Blandt investorerne har man de seneste år brugt forkortelsen ”TINA” (There Is No Alternative), som henviser til, at med historisk lave renter er der reelt ikke noget alternativ til aktier. I jagten på afkast har investorerne søgt mod aktiemarkedet og har dermed presset aktiekurserne op. For det er ikke noget svært valg, hvis man skal vælge mellem obligationer med 0 pct. i rente og aktier med et forventet afkast på 6 pct.

Men nu begynder obligationsmarkedet at blive mere attraktivt igen. Renten på en 2-årig amerikansk statsobligation nærmer sig 3 pct. og er et reelt alternativ til aktier. At renten er på vej op betyder ikke, at man skal flygte ud af aktiemarkedet, i stedet bør man nedjustere sine afkastforventninger. For hvor de seneste ti år har budt på tocifrede aktieafkast, er det mere sandsynligt, at de næste ti år byder på éncifrede afkast.