27. september 2018
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Stor udskiftning blandt verdens mest værdifulde selskaber

Vi mennesker er vilde med runde tal. Derfor skabte det stort postyr, da markedsværdien for først Apple og senere Amazon krydsede 1.000 mia. dollar. Målt på markedsværdi er de to selskaber da også øverst på listen over verdens største selskaber. I top 10 finder vi desuden IT-selskaberne Microsoft, Google, Facebook, Tencent og Alibaba. Årets højdespringer er uden tvivl Amazon, hvis markedsværdi er steget med næsten 500 mia. dollar. Det svarer til værdien af Novo Nordisk - gange fire!

Set over de seneste tre år er markedsværdien for denne gruppe af IT-aktier mere end fordoblet, og den enorme værdistigning har sammen med det noget uklare, men ikke desto mindre populære begreb ”disruption” tiltrukket investorernes opmærksomhed.

Hvorvidt disse selskaber er en god investering, vil jeg lade være op til den enkelte investor at vurdere. I stedet vil jeg se på, hvordan de største selskaber har klaret sig historisk set.

Ser vi på listen over de mest værdifulde selskaber i 2008, er det kun Microsoft, som stadig er på listen her i 2018. Det vil sige, at ni ud af ti selskaber er røget ud af listen, og i gennemsnit formår blot tre ud af ti selskaber at blive på listen over en 10-årig periode. Men for investorerne er placeringerne blot en kuriositet, så lad os i stedet kigge på afkastet.

For at bedømme afkastet har jeg konstrueret en portefølje, som siden 1992 løbende har indeholdt de ti mest værdifulde selskaber. Derefter har jeg målt afkastet, og konklusionen er klar, afkastet for porteføljen er dårligere end for det generelle aktiemarked. Måler jeg ligeledes afkastet for en portefølje bestående af blot én aktie – nemlig den største – er resultatet det samme. Dette betyder ikke, at porteføljen eller det største selskab altid klarer sig dårligere end det generelle marked, men som en gennemsnitsbetragtning har de største selskaber ikke været en god investering. Apple, som blev verdens største selskab i 2012, har siden da klaret sig bedre end det generelle marked og er en af undtagelserne.

Den afkastmæssige modvind skyldes flere uafhængige begivenheder. For eksempel blev de japanske aktier, som var velrepræsenteret på listen i starten af 90’erne, ramt af Japans økonomiske stagnation. Olieselskaber har også været rigt repræsenteret på top 10-listen, men de blev i sagens natur ramt af faldende oliepriser.

Hvis man skal pege på nogle mere vidtfavnende forklaringer, så er den regulatoriske bevågenhed oftest stigende med selskabets størrelse. Senest har vi set, hvordan Facebook er kommet i myndighedernes søgelys. Derudover har man historisk kunnet observere, at store virksomheder har svært ved at udvikle nye innovative produkter i så stor skala, at selskaberne kan fortsætte deres vækst. Fænomenet er beskrevet af Harvard-professoren Clayton Christensen i bogen ”The Innovator’s Dilemma”.

Tiden vil vise om den nuværende top 10 bliver ramt af samme modvinde. Eller sagt på en anden måde så er det muligt, at de største selskaber er en god investering, men sandsynligt er det ikke.