26. juni 2018
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Robotterne kommer

På verdensplan er der installeret omkring 1,8 mio. industrirobotter - et tal, der forventes at stige til over 3 mio. ved udgangen af 2020. Sydkorea har omkring 6 robotter pr. 100 industrimedarbejdere og har dermed førertrøjen i det globale automatiseringskapløb – se figuren. Seks ud af hundrede lyder måske ikke af meget, men tallet er stigende, og på sigt vil brugen af robotter have vidtrækkende økonomiske konsekvenser.

Holder gang i væksten

Økonomisk fremgang kan tilskrives vækst i henholdsvis arbejdsstyrken og produktivteten. Siden år 1900 er verdens befolkning femdoblet og har dermed understøttet den økonomiske vækst. Men befolkningsvæksten er stagnerende, og fremtidens vækst er derfor afhængig af produktivitetsforbedringer. Japan er et godt eksempel på denne udvikling. Den japanske arbejdsstyrke toppede allerede i 1998, og siden da er det produktivitetsforbedringer, herunder øget brug af robotter, som har sikret økonomisk fremgang. Verdens største robotproducent, Fanuc, er da også netop japansk.

Dæmper lønningerne

Robotternes indtog vil naturligvis også påvirke arbejdsmarkedet og gør det allerede. I mange år har produktionsvirksomheder, næsten slavisk, lagt produktionen i lande med lave lønninger. Men med øget brug af robotter mindskes lønomkostningerne, og lønninger bliver derfor en mindre relevant konkurrenceparameter. At det bliver muligt at substituere menneskelig arbejdskraft med robotter svækker også medarbejdernes forhandlingsposition. Det holder lønstigningerne nede, og i hele den vestlige verden ser vi netop, at lønningerne stiger langsommere end forventet.