5. september 2017
Skrevet af: Skrevet af Mikkel Langmack, cheføkonom

Ulige inflation

I de seneste 20 år er det amerikanske forbrugerprisindeks steget med 52 %, eller hvad der svarer til lidt over 2 % p.a. Men udviklingen i forbrugerprisindekset er et vægtet gennemsnit, og underliggende har priserne for varer og serviceydelser udviklet sig vidt forskelligt.

Samfundsmæssige implikationer

I kølvandet på Trumps valgsejr har der været stort fokus på den økonomiske splittelse i det amerikanske samfund. Middelklassen har ikke haft reallønsfremgang siden 70’erne, og samtidig er priserne på uddannelse og sundhedsydelser steget kraftigt. Forbrugerprisindekset er som sagt et vægtet gennemsnit, men hvis man ændrer vægtene i forhold til de forskellige indkomstgruppers forbrugsmønster, viser det sig, at det er de laveste indkomstgrupper, som har oplevet de største prisstigninger. Inflationen har dermed været med til at øge uligheden i samfundet.

Investeringsperspektiv

Som investor er det interessant at analysere prisudviklingen, da den fortæller noget om virksomhedernes ”pricing power” – dvs. virksomhedernes evne til at fastholde eller hæve priserne. Et godt eksempel på manglende ”pricing power” er blandt TV-producenter. Her har intens konkurrence sørget for faldende priser, og producenter, såsom Samsung og Sony, har svært ved at tjene penge. Så når forbrugerne nyder gavn af faldende priser, er det på bekostning af investorernes afkast.