21. august 2017
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Bitcoins og tulipaner

Prisen på den virtuelle valuta bitcoin er det seneste år steget med 600 %, og markedet for virtuelle valutaer overstiger nu 100 mia. USD. For at perspektivere denne udvikling skal vi tilbage til 1600-tallet, hvor Holland var centrum for den såkaldte tulipanboble.

Den første finansboble

I 1630’erne opstod det, som mange betegner som verdens første finansboble. Det var hverken en boligboble eller en aktieboble – men en boble i prisen på tulipanløg. Tulipaner var en relativt ny tilføjelse til den hollandske flora og blev handlet som en luksusvare. Igennem årene opstod en eufori omkring de forskellige tulipanarter, og tulipanløg blev nu handlet via finansielle kontrakter. Prisen på selv de mest almindelige arter blev 10-doblet, og sjældne arter blev handlet for, hvad der svarede til flere årslønninger. Men en dag i 1637 blev eufori erstattet af panik - boblen sprang, og prisen kollapsede.

Den menneskelige faktor

Ved første øjekast kan det være svært at se parallellerne mellem en 400 år gammel tulipanboble og prisen på en digital valuta. Men selvom vores samfund i dag er fuldstændig forandret, så er den menneskelige hjerne det ikke. Frygt og eufori påvirker stadig vores beslutninger, og euforien omkring bitcoins er tydelig. Flokmentaliteten er også stadig intakt, og når et finansielt aktiv stiger kraftigt, gør det ondt, når man ikke er ”med på vognen”.

Hvad er det værd?

Men som en rationel investor må man altid spørge sig selv, om prisen afspejler aktivets værdi, og når prisen på bitcoin syvdobler på bare tolv måneder, så bør man træde varsomt. Digitale valutaer har formentlig en fremtid i det finansielle system, og den bagvedliggende teknologi – de såkaldte blockchains – vil også vinde frem. Men det retfærdiggør ikke prisens eksponentielle udvikling.