5. juli 2017
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

De franske reformer

Med et flertal i nationalforsamlingen står Emmanuel Macron med gode muligheder for at få gennemført sin politiske agenda. Her er det mest omtalte og det økonomisk mest afgørende en reform af det franske arbejdsmarked. Den nuværende arbejdsløshed på 9,6 % er stadig væsentlig højere end årene før finanskrisen, og det vil Macron lave om på.

Øget fleksibilitet

Allerede som økonomiminister, under Francois Hollande, var Macron optaget af arbejdsmarkedsreformer. Det var dog med begrænset succes pga. manglende opbakning til Hollande. Men med den store valgsejr vil Macron endnu engang forsøge at reformere det franske arbejdsmarked. Målet er at øge fleksibiliteten, hvilket betyder, at det skal være nemmere for virksomhederne at hyre og fyre medarbejdere. Derudover skal lønforhandlingerne foregå i de enkelte virksomheder i stedet for ved kollektive forhandlinger.

Lønninger

I sidste ende handler det også om lønninger. Ugens graf viser lønudviklingen siden introduktionen af euroen. Lønningerne i Frankrig er steget en anelse mere end gennemsnittet for eurozonen, men det er, når man sammenligner med Tyskland, at forskellen for alvor bliver tydelig. I 00’erne gennemførte Tyskland gennemgribende arbejdsmarkedsreformer, som har holdt de tyske lønninger i skak. Effekten har været øget konkurrenceevne og øget økonomisk vækst. Men det betyder ikke, at Frankrig nødvendigvis skal skære dybt i lønningerne. Hverken Frankrig eller Europa har gavn af et såkaldt ”race to the bottom”. For Frankrig gælder det om at simplificere lovgivningen og skabe bedre vilkår for virksomhederne.

Det tyske ansvar

Hvis der for alvor skal skabes balance i europæisk økonomi, ligger en stor del af ansvaret også hos Tyskland. Med verdens største betalingsbalanceoverskud, bidrager de simpelthen ikke nok til den europæiske efterspørgsel. Europa har brug for tysk forbrug og ikke mere tysk opsparing.