30. november 2020
Skrevet af: Maj Bank

Globale politiske trends giver gode muligheder

Mange af verdens politikere prioriterer bæredygtighed, og undersøgelser fra blandt andre Morningstar har vist, at det kan betale sig at investere bæredygtigt frem for ikke bæredygtigt.

I denne artikel fortæller seniorporteføljemanager i Maj Invest Erik Bak om den voksende interesse for ESG, og hvordan bæredygtighed giver gode muligheder for afdelingen Maj Invest Global Sundhed.

”Målet for afdelingen er at investere bæredygtigt uden at gå på kompromis med afkastet,” siger Erik Bak.

Afdelingens fokusområder, sundhed og klima/miljø, er begge indeholdt i FN’s verdensmål, og Erik Bak oplever øget interesse for bæredygtighed fra både politikere, investorer og selskaber.

Politikerne i blandt andet EU vil gerne skubbe økonomien i gang igen efter coronaen, og det gør de blandt andet ved at støtte projekter inden for bæredygtighed og miljø. Samtidig er virksomhederne i gang med en større omstilling mod bæredygtighed, som indebærer blandt andet mindre CO2-udslip samt mere bevidst forbrug og genanvendelse af ressourcer.

”Undersøgelser fra blandt andre Morningstar viser også, at investorerne gennem den seneste 10-15 år har kunnet opnå et højere afkast ved at investere bæredygtigt frem for ikke bæredygtigt,” siger Erik Bak.

Maj Invest Global Sundhed har med sit nuværende sigte eksisteret siden februar 2013. Det gennemsnitlige årlige afkast efter alle omkostninger har været to procentpoint højere end de 11 procent, markedet har givet i gennemsnitligt årligt afkast (pr. 11. november 2020). De seneste tre år, hvor afdelingen har været styret af Erik Bak, har afdelingen været tre procentpoint foran benchmark.

Læs hele artiklen på Maj World.

Maj World er forbeholdt kunder i Maj Bank. Ring på 33 38 97 00 og hør mere om mulighederne.