7. marts 2019
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Investeringslektioner fra Berkshire Hathaway

De fleste vil nikke genkendende til listen over verdens fire mest værdifulde selskaber: Microsoft, Apple, Amazon og Google. Men når jeg nævner Berkshire Hathaway, verdens femte mest værdifulde selskab, er genkendelsesgraden væsentlig mindre. Ikke desto mindre er det et interessant selskab at følge, og de fleste har da også hørt om selskabets CEO - en herre på 88 år ved navn Warren Buffett.

Berkshire Hathaway er et holdingselskab, der ejer en underskov af selskaber, som beskæftiger sig med alt fra flymekanik til småkager. Derudover ejer Berkshire Hathaway store aktieposter i børsnoterede selskaber som f.eks. Apple og Coca-Cola.

Siden 1965 har Berkshire Hathaway givet et dobbelt så højt afkast som det gennemsnitlige amerikanske aktiemarked. Med denne imponerende historik kan det som investor være lærerigt at læse Buffetts årlige nyhedsbreve. Her kan man læse om hans investeringsmæssige overvejelser og få indblik i hans enkle, rationelle og ikke mindst succesfulde investeringsfilosofi.

I det seneste nyhedsbrev, som udkom den 24. februar, udtrykker Buffett (som sædvanligt) sin langvarige foragt for investeringsrådgiverne på Wall Street og revser desuden de gældende regnskabsregler. Med hensyn til nye investeringer har Buffett ikke meget at fortælle. Selvom han har mere end 100 mia. dollar øremærket til opkøb, er det ikke lykkedes ham at foretage betydelige opkøb det seneste år. Når han ser på de kommende år, er han også pessimistisk hvad angår nye opkøb. Han ser simpelthen selskabspriserne som værende ”skyhøje”.

Manglen på attraktive investeringer er formentlig også grunden til, at Buffett har valgt at skrive et afsnit om aktietilbagekøb. Som CEO i Berkshire Hathaway skal Buffett konstant overveje, hvor han skal placere selskabets kapital. Han kan vælge at investere yderligere i de selskaber, han allerede ejer, opkøbe nye selskaber eller købe flere aktier i andre børsnoterede selskaber. Hvis han ikke finder disse muligheder attraktive, kan han i stedet placere pengene i amerikanske statsobligationer eller udbetale dem til aktionærerne. Sidstnævnte kan han gøre enten ved at udbetale dividender eller ved at lave aktietilbagekøb.

I forhold til aktietilbagekøb pointerer Buffett, at dette kun skaber værdi, såfremt han kan købe aktierne til en pris, som er lavere end den reelle værdi. At fastslå et selskabs reelle værdi bygger på en upræcis og subjektiv vurdering. Men som CEO bør man have rigeligt med information til at lave en retvisende vurdering af, hvorvidt selskabet er over- eller undervurderet i forhold til markedsprisen. Det sker dog alt for ofte, at børsnoterede selskaber foretager aktietilbagekøb pr. automatik uden at skele til aktiekursen. Derfor er det ikke kun nysgerrige investorer, der kan have nytte af at læse de årlige nyhedsbreve - CEO'er bør også læse med.