28. september 2017
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Lyspunkter i Italien

Både de officielle BNP-tal og de såkaldte PMI-tal peger på øget aktivitet i italiensk økonomi. Det betyder ikke, at Italiens problemer er forsvundet. Men der er trods alt forbedringer at spore, når det gælder arbejdsløsheden, statsgælden og banksektoren.

Vækst er løsningen

Som jeg tidligere har beskrevet, har Italien kroniske problemer med at skabe vækst, og på den front er der ikke sket fundamentale ændringer. Men lige nu ser vi et generelt konjunkturopsving i europæisk økonomi, og det løfter den italienske vækst. Den øgede vækst betyder, at statsgælden målt i forhold til BNP er stabiliseret omkring 110 %, og IMF forventer, at den vil falde de kommende år. Hvis gælden nedbringes til et niveau omkring 90 %, vil det kunne øge Italiens strukturelle vækst, en sammenhæng, der er beskrevet af Harvard-økonomerne K. Rogoff og C. Reinhart.

Dårlige lån

Den øgede vækst har ligeledes pustet liv i en ellers nødlidende banksektor. Mængden af dårlige udlån ser ud til at have toppet, og er nu faldet til et niveau omkring 170 mia. EUR. Chefen for Den Europæiske Centralbank har dog for nyligt understreget, at der skal gøres mere for at nedbringe de dårlige udlån, og at en stor del af ansvaret ligger hos politikerne.

Forza Italia

Men på den politiske front er der ikke udsigt til vækstfremmende reformer. Til gengæld kan der meget vel opstå usikkerhed omkring det fremtidige eurosamarbejde, når italienerne skal til parlamentsvalg i 2018, da man ikke kan afskrive de euroskeptiske kandidater, såsom Silvio Berlusconi og komikeren Beppe Grillo.