8. juni 2017
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

Hvorfor være langsigtet?

Historien viser, at det over tid har været en rigtig god forretning at investere i aktier. 100 DKK placeret i det det globale aktiemarked i 1971 er i dag blevet til 2600 DKK, hvilket svarer til en årlig stigning på 7,5 %. Ud af de 45 kalenderår gav 31 af dem et positivt afkast. Så historien viser også, at næsten hvert tredje år gav et negativt afkast.

Store udsving med kort horisont

Ugens graf viser, hvordan spredningen på afkastet – dvs. forskellen mellem det bedste og værste afkast – påvirkes af investeringsperioden. Den første søjle viser spredningen ved en 1-årig investeringsperiode. Her er det bedste afkast tilbage fra starten af 80’erne og var på 53 %, mens det værste afkast på -39 % var under finanskrisen. Hvis man kun investerede sine penge i ét år, var der altså både mulighed for et højt afkast og et stort tab.

Tiden er din ven

Når investeringsperioden øges, bliver spredningen mindre, og afkastet vil nærme sig det langsigtede gennemsnit – det er et statistisk fænomen kaldet store tals lov. Ser man på søjlen yderst til højre kan man se, at ved en 15-årig investeringsperiode, var det bedste afkast 16 % p.a., mens den værste 15-årige periode også gav et positivt afkast, dog kun på 2 % p.a. Når man forlænger investeringsperioden, bliver det dermed mindre betydningsfuldt, om man rammer ind i et af de dårlige år.

Psykologi og økonomi

Det er vigtigt at have for øje, at aktiemarkedets langsigtede udvikling er styret af de økonomiske fundamentaler. Det vil sige, at når verdensøkonomien vokser, og virksomhedernes indtjening stiger – så skal aktiekurserne også stige. Men på den kortere bane er aktiemarkedet i høj grad præget af psykologi, og de daglige, månedlige og kvartalsvise udsving afspejler ofte frygt og eufori. Som investor skal man undgå at lade sig rive med af den aktuelle markedsstemning - for i længden er det altid de økonomiske fundamentaler, der vinder.