22. juni 2017
Skrevet af: Mikkel Langmack, cheføkonom

ECB lægger låg på de amerikanske renter

I 2017 har den amerikanske centralbank foreløbigt hævet styringsrenten med 0,50 procentpoint. Det har tydeligvis påvirket de korte markedsrenter, hvor renten på en 1-årig statsobligation, der ved årsskiftet var på 0,81 %, nu er steget til 1,22 %. På den baggrund kan det vække undren, at renten på de længerevarende obligationer er faldet i 2017 – og hvorfor er det, at centralbanken insisterer på at hæve renten?

Normalisering

Målsætningen for centralbanken er at opretholde fuld beskæftigelse og prisstabilitet. Der findes ikke en klar og absolut definition af målsætningen, men man taler typisk om, at fuld beskæftigelse er en arbejdsløshed på under 5 %, mens prisstabilitet er en årlig inflation i omegnen af 2 %. Arbejdsløsheden er nu under 5 %, og de fleste inflationsmål nærmer sig 2 % og er på niveau med deres 20-årige gennemsnit. Med andre ord er arbejdsløsheden og inflationen normal. Derfor er det svært argumentere for, at den ekstrem lempelig pengepolitik skal fortsætte, og naturligvis bør pengepolitikken normaliseres.

Presset fra ECB

Årsagen til at de lange renter ikke har fulgt med op, er bl.a. et resultat af den europæiske pengepolitik. Den Europæiske Centralbank (ECB) opkøber statsobligationer for en værdi af 60 mia. EUR hver måned, hvilket presser de europæiske renter ned, samtidig med at der opstår stykmangel – der er simpelthen for få statsobligationer i forhold til investorernes efterspørgsel. De lave renter og det faldende udbud gør, at mange europæiske investorer søger mod amerikanske statsobligationer. Så når ECB fortsætter deres opkøbsprogram, lægger de ikke bare låg på de europæiske renter, men også de amerikanske.